billig ferie

Sådan kommer du billigst på ferie

y14

Når det er koldt og det regner hver eneste dag i ugen, eller når du bare ikke kan huske, hvornår du sidst har haft tid til at slappe rigtigt af, er det måske ved at være den tid, hvor du begynder at tænke på ferie. Måske endda din krop ligefrem skriger på ferie fra det øjeblik du vågner, og ikke kan komme i gang uden mindst to kopper kaffe og en mental peptalk. Men behovet for ferie falder ikke altid på samme tid som udbetalingen af dine feriepenge, og ferien skal trods alt finansieres. Heldigvis er der råd og masser af billige rejser at finde.

Find de bedste rejsetilbud

Hemmeligheden vi alle kender, men alligevel ofte overser, er afbudsrejser. Afbudsrejsen er ikke en nedgraderet version af en almindelig rejse, men blot en rejse på tilbud, fordi afrejsedatoen er begyndt at komme for tæt på til, at rejseselskabet er sikker på at kunne sælge billetterne til fuld pris. Mange tror fejlagtigt, at afbudsrejser skal købes et par dage før afrejse, men faktisk kommer priserne på deres laveste allerede cirka en uge før afrejse, og du vil stadig have masser af tid til at planlægge rejsen.

Jo mere fleksibel du er, jo bedre chance har du for at finde en rigtig billig rejse, men mindre kan også gøre det. Du skal blot holde øje med de destinationer eller rejsetidspunkter, som du er interesseret i på sider med afbudsrejser. På rejsetilbud.dk finder du opdaterede lister over afbudsrejser, og der er nok at vælge imellem, selv for den kræsne køber. Den store hemmelighed er at slå til, når du ser et godt tilbud. Vent ikke for længe, for du kan aldrig være sikker på, at rejsen ikke bliver solgt, eller at prisen ikke pludselig stiger igen. Hvis prisen er god, så tag den da, for Søren!

Vær åben og fleksibel

Hvis ikke du har nogle specifikke ønsker om, hvor ferien skal gå hen, har du alle muligheder for, at finde den billigste ferie online. Hvis du er åben for at tage på oplevelse i et land, du ellers aldrig havde overvejet at tage til, så kan du jo snildt tage den billigste rejse på listen, der passer til dine krav for rejselængde og afrejsedato. Men selv, hvis du ikke er med helt så langt, kan du stadig finde drømmeturen billigt, hvis du er lidt fleksibel.

Der kan nemlig være stor forskel på prisen, hvis du er villig til at rejse på mindre populære tidspunkter, eller til at tage til en lufthavn lidt længere væk. Langt de fleste vil helst flyve midt på dagen, så de har morgenen til at forberede sig og køre til lufthavnen uden at skulle stå op, mens det stadig er mørkt. Det betyder også, at der ofte findes flere rejser på de lidt mere skæve tidspunkter. Hvis du samtidig er åben overfor flere mulige datoer for afrejse, så øger du dine chancer markant for at finde en billig rejse. Fleksibilitet er simpelthen guld værd!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *